Shades Of Blue

Kalendar Seneste Album English Deutsch Audio/Video Anmeldelser


Aarhus Jazz Festival 2012

Blues når det er bedst

af Carl Ancher Pedersen

Lad mig nøjes med at konstatere, at vi her har at gøre med landets - måske - allerbedste bluesband. Ingredienserne er en James Loveless i den vokale front med en stemme spændende fra vibrerende sjæl i de mere afdæmpede numre til rå power, når der skrues op, og det går stærkt. Dertil sætter man en Uffe Steen, hvis sublime guitarspil gang på gang imponerer. Bluesens normale 12 takters og tre akkorders ramme er snæver og får mange middelmådelige blues-guitarister til at falde i gryden med letkøbte klicheer, så de fleste guitar-soli lyder ens. Bare ikke her. Uffe Steen finder hele tiden på nye finurligheder og "tricks" på sine seks strenge, som han behersker med en uovertruffen teknik, der dog aldrig får lov at løbe af sporet i udvendigt blær og lir. Musikken er i højsædet, og det betyder, at det hele tiden er en sand fornøjelse af lægge øre til.

Og så må sandelig vi ikke glemme den solide bund, som bassist Morten Brauner og trommeslager Claus Daugaard hele tiden lægger. Blødt og følsomt henholdsvis hårdtslående, afhængigt af de enkelte numres karakter, men hele tiden usvigelig præcist.

Bandet bæres frem af publikums medleven, og en glad og veloplagt James Loveless introducerer os til blues-perler på rad i den næsten to timer lange koncert. Vi får masser bluesklassikere fra bandets "genfødsels"-live-album "Feels Like The First Time" (2007) og en enkelt - forrygende "Bourgeois Blues" - fra det seneste album "Do Right By Me (2011).






Dertil masser af selvkomponeret stof, som der er mest af på den sidste skive, hvor især James Loveless står bag numrene.

Det er svært at fremhæve det ene nummer frem for det andet i en koncert, der hele tiden veksler fint mellem stille blues-ballader og gang i den-stof. Godt sammenfattet i de to ekstranumre - en afdæmpet og følsom udgave af klassikeren "Goodnight, Irene" afløst af den lige så klassiske "I'm Your Hoochie Coochie Man" for fuld skrue og nedrullede solgardiner i foyeren, der efterhånden er ved at nå drivhustemperatur. Hjulpet af sommersolen, der for en sjælden gangs skyld er ved at få magt udenfor, men bestemt også af de mange publikummer og den brandvarme blues, der hældes ud over os fra scenen.

Spiller Shades og Blue til bryllupper? Jeg ved det ikke, men i går spillede de i hvert fald til bryllupsdag, nemlig bassist Morten Brauners 11 års. Til ære for hustru Hanne, der var i salen, smukt markeret med en blues-ballade, hun havde ønsket sig. Selvfølgelig med en fin bassolo midt i det hele.

Mens vi har bluesen på: Næsten samtidig gav H.P. Lange, Troels Jensen og Hugo Rasmussen en koncert i teltet på Telefontorvet, der for anden dag i trak bragte os tilbage til bluesens akustiske rødder. De havde nemlig også spillet for fuldt hus om fredagen, men i går fik musikken en ekstra dimension. Udenfor havde orkestrets medbragte kok nemlig gang i tillavning og servering af en velsmagende Jambalaya!




Nordjyske 1.jun.'12 - Do Right By Me

XXXXX0
Forsangeren hedder godt nok Loveless til efternavn, men du er aldrig i tvivl om, at han er bærer af den allerdybeste kærlighed til den musik, der startede det hele.
Nemlig the blues, du ved, de afrikanske rytmer, som slaverne bragte med til bomuldsmarkerne down south, og som blev spillet i jukejoints dernede i sydstaterne. Race music strengt forbudt for hvide.

Den nu afdøde bluesmusiker Muddy Waters udtrykte det engang ganske kort:
- The blues had an accident. She got pregnant, And they called the baby rock’n’roll.

Århusianske Shades of Blues spiller blues, som vor mor kunne lide den. Holdt nede i sejt tempo. Uden at det på noget tidspunkt løber.
Tæt og tight åbner vi med "Deeper" en Loveless komposition, der med sit sejtræk beat minder ikke så lidt om klassikeren "Fever".

Efterfulgt af den muntert slentrende "Do Right By Me", en uforbeholden kærlighedserklæring om at "I’ll be your shelter, when the rain comes falling, down from the sky, wipe your tears, everytime you cry, if you do right by me, I’ll do right by you"




Der kan også komme boogiedrøn på som i nummeret "Lucy, Sweet Lucy", og i venstrehåndsguitaristen Uffe Steen har gruppen en original, iderig guitarist, der blandt musikkolleger regnes for at være en af vore bedste på den elektriske spade.

Det er blues, der rykker, og på bas og trommer sørger henholdsvis Morten Brauner og Claus Daugaard for at lægge en skridsikker bund.

Lyt til den snerrende og insisterende guitaråbning på "Change in my pocket", og mærk hvordan det rykker og rytmisk bevæger sig, som når du har fået et par nye gummisko på og fjedrer af sted på sommervarm byasfalt.

- I’m gonna wrap my arms around you girl , synger James.

Nemlig. Fed skive for dem, som er til elegant blues, med en autentisk, amerikansk stemme i front.


Bent Stenbakken


Bluesnews.dk - Do Right By Me

Fjerde album fra Shades of Blue er på gaden. Og det er et underholdende og soulfuld et af slagsen.

Shades viser for alvor hvor vel-
spillende et ensemble de er og James Loveless manifestere sig som en vokalist fra øverste hylde, hvis man skulle have glemt det.

Pladens første skæring er den Albert Collinske “Deeper”, der viser bandet fra den storsvingende side . Et nummer hvor “århuslyden”, som bandet er en af grundlæggerne af, skinner herligt igennem. På titelnumret “Do Right By Me” hilser bandet på i autentisk Motown stil og leder på en god måde tankerne


hen på Marvin Gaye og Bobby “Blue” Bland.

Der er skruet op for rocken og for soulen på pladen og en smule ned for den traditionelle tolv-takters blues, hvilket styrker bandets udtryk. Teksterne er vedrørende og aktuelle og især “Wasteland America” står stærkt. Numeret er rørende beretning fra Hr. Loveless og frustrationen over dennes tidligere hjemlands krigslyst….

Hvis man ikke kender bandet eller ikke allerede er fans af dem er denne plade et glimrende sted at starte. Når 2012 er omme vil denne plade stadig funkle blandt årets bluesudgivelser.


JazzKlubben - Do Right By Me

Nogle ting må man vente længe på – i dette tilfælde 19 år. der Heldigvis blev ventetiden krydret med den dobbelte live cd FEELS LIKE THE FIRST TIME som udkom for 4 år siden - nu kommer der en konkurrent, DO RIGHT BY ME.

Men fundamentet i Shades Of Blue er stadig tight Chicagoblues, men også genrer som soul og gospel er i spil.
Størstedelen af materialet på DO RIGHT BY ME er af egen produktion, men Shades of Blue er som altid tro mod rødderne,


og den dynamiske nerve og autencitet er stadig bandets varemærke.

Man skal være hårdhudet, for ikke at blive revet med af James Loveless’ vokal og Uffe Steens akrobatik på guitaren. Læg hertil en solid blues-bund leveret af Morten Brauner og Claus Daugaard.

Shades Of Blue er stadig ”kun” fire mand, men de er på den nye skive forstærket med bl. a. blæsere og korpiger. Det er et band, der både kan forføre og sparke røv!




Den Blaa Festival 2010

XXXXX0
Lørdag aften ved aftensmadtid - Den Blå festivals sidste store spilledag byder en fyldt Toldbod Plads velkommen til århusianske Shades of Blue med den amerikanske sanger James Loveless i vokal front.

Gruppens venstrehåndede Uffe Steen er i særklasse en af vore allerbedste guitarister herhjemme. Det ser helt umuligt ud, når du kigger på hans Fender-guitar. Han er selvlært, har den høje E-streng øverst og har i virkeligheden lært sig selv at spille ved at vende en almindelig stemt højrehåndsguitar om og så bare spille på den - sådan!

James Loveless har en stor og autentisk stemme, og når han slipper den løs for alvor, har den kraft og stormstyrke til at rydde et større skovareal, og bagved ligger rytmegruppen, bas og trommer, i et tempo der er både præcist og tyggegummisejt..

Vi får Robert Johnson nummeret Bourgeois Blues spillet barberknivstæt, og Uffe Steens fingre danser nærmest fnuglet hen over stålstrengene. Ubesværet ekvilibristisk uden at det går over i det meningsløse og blærede. Her bliver spillet for at give numrene bid og kant.
Muddy Waters I'm Ready ryger afsted i hurtig shuffle-rytme, mens Loveless synger om, at han er ready for you, I hope you're ready for me. Blues er en hård branche, kan vi forstå i den delvist selvbiografiske I'm gonna cut my hair, and get a job om hellere at ville arbejde nine to five i stedet for at stå og synge beskidt blues, men det er hurtigt glemt i Your Taxi, hvor Steen hiver riffs hurtigere ud af ærmet end en professionel pokerspiller.

Vi klapper dem stående frem til ekstranumre. En langsom, langsom Good night, Irene og så får den for fuld bluesskrue med Loveless's mørke stemme howling, how, how,how, foran trommerne i Waters-klassikeren I'm your Hoochie Coochie Man, mens den seksstrengende mester får blokguitaren til både at synge, græde, le og juble og får torvet op at stå.

Spillet stålstærkt og med en dirrende nerve, der udløser et velfortjent, langvarigt bifald.

Bent Stenbakken



Mail: info@shadesofblue.dk